Hvem er jeg? Jeg er ret mange personer i én. Først og fremmest er jeg en kvinde i midten af 20′erne, der studerer og arbejder. Dernæst er jeg, men ikke kun; en brunch entusiast.
Et par af mine bekendte kan skrive under på at jeg har et stort brunch-hjerte og kan fortære min egen brunch og det resterende der måtte være tilbage, især efter en smule våd aften forinden.
Kræsen er jeg også. Efter kvalitet, og spiser absolut hverken rå (eller grillet) tomat, hummus eller oliven. Ikke fordi det er dårlig kvalitet, men bare fordi mine smagsløg ikke helt er til den slags endnu.
Herudover er jeg også lidt af en nørd, jeg spiller pc, konsol, designer og tegner.
Jeg bager også. En hel del faktisk. Jeg tror efterhånden der ikke er en type muffins/cupcakes der ikke har været lavet i mit køkken, lige fra hvidløg- til æble muffins eller oreo cupcakes. Min yngslingsopskrift er dog stadig på en bradepandekage.